livet med follikulært lymfom
De typiske symptomer på FL er:
- Hævelser i nakken, armhulen eller lysken – hævelserne gør ikke ondt, men skyldes ophobning af lymfeceller i lymfekirtlerne
- Anfald af nattesved
Uforklarlig feber - Uforklarligt vægttab
Andre, mindre almindelige symptomer kan være blodmangel og øget tendens til blå mærker og mindre blødninger.
Typisk stilles diagnosen FL ved en såkaldt biopsi – en vævsprøve, der laves under lokalbedøvelse. Som regel tages biopsien fra en hævet lymfekirtel. Det kan i nogle tilfælde også være relevant at tage blodprøver eller lave en skanning for at afgøre, om der er tale om FL eller en anden sygdom. Skanninger kan f.eks. være CT-skanning, ultralydsskanning, PET-CT-skanning eller MR-skanning.
Stadieinddeling af non-Hodgkin lymfom og FL.
FL er en type non-Hodgkin lymfom. For at beskrive sygdommen bruger læger en stadieinddeling, der hedder Ann Arbor. Den viser, hvor i kroppen sygdommen sidder, og hvor meget den har spredt sig.
Sygdommen beskrives også ud fra, om man har såkaldte A- eller B-symptomer:
- A betyder, at man ikke har systematiske symptomer, og ingen B-symptomer.
- B betyder, at man har symptomer som fx: feber uden anden forklaring, kraftig nattesved og uforklarligt vægttab.
Hævede lymfeknuder er et almindeligt tegn på sygdommen, men det er ikke det, man kalder A- eller B-symptomer.
Når lægerne beskriver sygdommen, bruger de både et tal og et bogstav. For eksempel betyder stadie I A, at sygdommen kun sidder i ét område i kroppen, og at man ikke har B-symptomer.
Hvis man har B-symptomer, kan det være tegn på, at sygdommen er mere aktiv, og det kan have betydning for, hvilken behandling man får.
Har man et eller flere B-symptomer, kan det være tegn på, at sygdommen er i et mere avanceret stadie.
Hvem får FL?
Hvorfor får man FL?
Fakta om FL
- Hvert år diagnosticeres ca. 280 personer i Danmark med FL
- Sygdommen rammer ofte personer over 50 år
- Risikoen for at udvikle FL stiger med alderen 10-års overlevelsen af FL er ca. 80% og har været stigende de seneste årtier
Tallet angiver, hvor meget af kroppen, der er ramt:
- Stadie 1 – kaldes også ’tidligt stadie’ En enkelt lymfeknude eller én gruppe lymfeknuder er påvirkede – eller ét andet område af kroppen udenfor lymfesystemet er ramt.
- Stadie 2 – kaldes også ’tidligt stadie’ To eller flere grupper af lymfeknuder på samme del af kroppen – enten overkrop eller underkrop – er ramt – eller én gruppe lymfeknuder og et område udenfor lymfesystemet er ramt.
- Stadie 3 – kaldes også ’avanceret stadie’ Lymfeknuder både i øverste og nederste del af kroppen er ramt.
- Stadie 4 – kaldes også ’avanceret stadie’ Andre organer udover lymfesystemet er også ramt, f.eks. knoglemarv, lunger eller lever.
Bogstavet angiver typen af symptomer:
A = Ingen B-symptomer
B = B-symptomer som nattesved, feber og vægttab
Stadier og bogstaver kan kombineres: Alle fire stadier kan sættes sammen med et bogstav – således at man kan blive diagnosticeret med f.eks. FL i stadie 1A, 1B, 2A, 2B osv.
Download spørgeguiden
Hold styr på dine noter og forbered dig til din næste konsultation. Så kan du bedre tage del i samtalen og spørge ind til det, der er vigtigt for dig.
livet-med-lymfom er med stolthed drevet af WordPress